Valg til Menighedsrådet på Skodborg Vesterkro

Den 15. september kl. 19.00 er der valg til menighedsrådet ved Skodborg kirke.

I Skodborg sogn skal der vælges 6 medlemmer for en 4-årig periode, fra det nuværende menighedsråd genopstiller 3 medlemmer.

Udover de 6 folkevalgte til menighedsrådet er præsten født medlem, og der er en medarbejderrepræsentant.

Skodborg menighedsråd har et tæt samarbejde med Skrave menighedsråd.

Det er vigtigt, at du møder op til valget, hvis du vil have indflydelse. Brug din stemme.

Stil op til dit lokale menighedsråd og få indflydelse på, hvad du syntes skal ske omkring kirken og kirkegården. Vil du være med til at skabe rammer for, hvad kirken kan tilbyde sognet, så det bliver en levende kirke, som er synlig i lokalsamfundet, og som tilbyder andet en gudstjenester og kirkelige handlinger som selvfølgelig er det primære?

Det nuværende menighedsråd har prioriteret at skabe nogle rammer for voksenkor, børn/unge kor, sang for dagplejebørn, babysalmesang, kirketeater for børn i samarbejde med skolen, koncerter, hverdagsgudstjenester og et væld af andre arrangementer.

På valgforsamlingen er det selve valghandlingen, der foregår efter nye regler, hvor alle fremmødte skal krydses af på en liste (som til et kommunalvalg). Er man på listen, så får man udleveret stemmesedler.

Efter velkomsten ved formanden og valg af dirigent, vil formanden beskrive menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde. Derefter vil der være forslag til kandidater, når vi har nogle kandidater, bliver der skriftlig og hemmelig aftale.

Valgbestyrelsen er stemmetællere.

Alle der bor i sognet og er medlem af Folkekirken kan stille op med få undtagelser: Kirkefunktionærer og andre ansatte ved kirken og kirkegården ansat over 8 timer/uge og mere end en måned kan ikke vælges.

Har man ikke mulighed for at møde op fysisk til valgmødet, så kan man afgive stemme ved fuldmagt ( det gælder kun i særlige tilfælde f.eks. hvis man er indlagt på sygehus, indsat i fængsel, bor på plejehjem eller i beskyttet bolig).

Fuldmagten skal være udfyldt på en af Kirkeministeriet godkendt blanket, som kan afhentes på præstekontoret eller i graverhuset.