Fredag den 15. april holdt børnehaven Fuglereden i Skodborg bedsteforældredag med et rigtigt flot fremmøde.
Der var gang i den, da 32 børn havde en eller flere bedsteforældre med på besøg i deres børnehave.
Vejret var godt og humøret i top, især da jagten gik ind på påskegodter, som påskeharen havde lagt i løbet af natten.
Der var mulighed for at prøve kræfter med det, som meget af tiden går med lige nu på de to stuer (Lærker og Viber), nemlig påskepynt i stor stil – til gælde for både store og små.
Der var kaffe, småkager og sandwiches. Alt var hjemmelavet, og der var rigeligt til alle, hvis ellers man havde tid til det, for der er jo meget man skal nå at vise sine bedsteforældre, når de er på besøg.
Det er en stor glæde at se så mange komme og være engagerede i det, der sker i børnehaven, Fuglereden, siger Henrik Dalsgaard, der er med i bestyrelsen for børnehaven. Fuglereden vil helt sikkert arrangere sådan en dag igen næste år.