Spejderne i Skodborg – ny bævergruppe startet op i april

Kære dig

Ja, lige præcis dig. Hvis du efter sommerferien skal i børnehaveklasse eller 1. klasse, er bæverlivet måske noget for dig.

Kunne du tænke dig at lære om naturen og dyrene?

Kunne du tænke dig at løse opgaver og samarbejde med gode kammerater?

Synes du, det kunne være sejt at kunne en masse ting selv?

Synes du, det lyder sjovt at tage på tur?

Bæverne er KFUM-spejdernes mindste enhed for 0. og 1. klasse. Her lærer, leger og hygger vi i bæverdammen, og vi vil gerne have dig med.

Vi startede enheden op den 9. april i spejderhuset Knasten, Industriparken 20. Vi vil holde mød hver tirsdag fra 16:30 til 18:00. Da enheden er nystartet, er kontingent fra april til juni 150 kr. inklusiv tørklæde.

Ring til My på 2944 3116, hvis du vil høre mere.

Kom og vær med til sjov og leg.

Med haleklask og på gensyn!

Bæverstaben, Skodborg gruppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *