Forfatterarkiv: Mike Hoff

Så blev selveste Julemanden vækkede i skodborg.

Børnene i Skodborg havde endnu engang fundet ud af hvor Julemanden sov.

De mødtes ved Skatkær hvor Brandværns orkestret spillede et lille udvalg af julesange.

Med lidt hjælp fra Christian Lund, fik de vækket ikke blot julemanden men også hans familie, desværre kunne julemanden ikke give de fremmødte børn en belønning da hans julesæk var blevet væk.

Men heldigvis for Julemanden havde han fået en mobiltelefon af sine børn, så han var i stand til at ringe til Postmand Per, som så straks kom over med den store julesæk.

Derefter var det en smal sag for julemanden at give både store og små en lille pose slik.

Da alle havde fået sin del, drog alle i optog til brandstationen for at danse om juletræet.

Der var også en lille forfriskning i form af æbleskiver og glög dog med saftevand til børnene.

Skodborg.dk vil ikke virke søndag 5 dec til mandag 6 dec.

Vores udbyder har endnu en gang besluttede at ændre i skodborg.dk tekniske opsætning.

Det betyder at omkring søndag middag og muligvis helt frem til mandag middag, vil siden ikke virke, men vi håber da det går en del hurtigere.

Den tekniske forklaring er at siden skal ændres sin DSN indstilling, og så må vi jo håbe at skodborg.dk snart virker uden “småfejl”

Kirsten Fynbo er årets Skodborger i 2010.!!

Kirsten Fynbo på vej op for at modtage prisen som årets skodborgerFra 1966 hvor du blev lærer her ved Skodborg Skole, har du været en afholdt klasselærer, der har haft stor indflydelse på dine elever op gennem tiden.

Du har med stor viden og indsigt udfyldt din plads til ug.

Din store historiske interesse gjorde, at du kom i bestyrelsen for Skodborg Hjemstavnsforening, først som sekretær, og fra 1995, som formand.

I din formandstid er Skodborg Hjemstavnsforening blevet for Skodborg by et kulturelt fyrtårn, vi er stolte af. Læs resten

Server nedbrud hos Landdistrikternes Hus.

Skodborg.dk har ikke virket i den forgangne uge, fejlen skyldes et hacker angreb hos vores hjemmeside udbyder Landdistrikternes Hus
De har udsendt følgende forklaring:

Vores server har været nede i næsten en uge. Det er sket nogle gange på det seneste, efter at vi havde et hacker angreb. Der er arbejdet meget med at finde ”hullet”, hvor hackerne kom ind i vores system og derefter udbedre fejlen.
Vi forsøger således at minimere mulighederne for hacker angreb mest muligt, men helt fjerne dem kan vi givet vis ikke. Det vi til gengæld kan sikre er, at vi har stabile server leverandører og at reaktionstiden for hotline er i orden.
Vi har i dagene efter nedbrudet arbejdet med at få det hele til at virke igen. Nu skulle alle sider fungerer igen.

Alle data er i de sidste dage flyttet til en ny server og forskellige procedurer er og vil blive tilpasset i den kommende tid, så siderne er sikret på bedste vis.

Vi undskylder ulejligheden.